Ring
38 86 82 22
Åbent
Man-Tor
9.00 - 15.00
Endoskopi &
Operationer
2-4 Uger
English

Luft i maven

hæmorider

At have tarmluft er helt normalt. Raske mennesker producerer 1-2 liter tarmluft i døgnet. Mange af vores fødevarer, især de plantebaserede (frugt, grønt, korn), indeholder sukkerarter og fibre, som vi har svært ved at fordøje, og det kan give en del luft i maven. På den anden side er kostfibrene med til at holde gang i maven, så det gælder om at finde en gylden middelvej. Føderester, der passerer ufordøjede ud i tyktarmen, igangsætter en gæringsproces, som fordøjer de sidste rester. Gæringsprocessen i tyktarmen er årsag til det meste tarmluft. Luft i maven og tarmsystemet opstår også som følge af luft vi sluger, dels når vi spiser og drikker, men også når vi blot synker spyt (som f.eks med rygning og tygning af tyggegummi).

Hvis du lider af luft i maven skal du:

  • Holde op med at ryge,
  • Holde op med at tygge tyggegummi
  • Holde op med at drikke kulsyreholdige (det med ”bobler”) drikkevarer (cola, sodavand, danskvand, øl), men nøjes med saft, vand juice, te, kaffe, osv.
  • Give dig god tid når du spiser og tygge maden godt
  • Diskret lade den luft du sluger slipper ud (bøvse). Den luft du ikke får op passerer videre ned i tarmen.
  • Prøve at skære ned på frugt og grønt i en periode (især kål, bønner, løg, salat, seleri, gulerødder, æbler, pærer, bananer)
  • Skære ned på fed kost
  • Skære ned på slik (især hård slik som skal ”suttes”. Det gør, at man sluger meget luft)
  • Stress og angst kan forværre problemet
  • Give dig god tid på toilettet
  • Motion afhjælper problemet ved at stimulere tarmbevægelserne, øge passagehastigheden og dermed passagen af luft.
  • Læs irritabel tyktarm og FODMAP diæt

OBS! Hvis du har så mange problemer at du søger læge, er det vigtigt, at du bliver undersøgt for:

  • tarminfektion
  • gluten-allergi (Cøliaki)
  • mælke-allergi (lactose-intolerans)
  • irriteret tyktarm og tarmbetændelse.

Hvad du også kan prøve:

Probiotika Probiotika er levende bakteriekulturer, bestående af ”venlige” bakterier, som vi gerne vil have i tarmen. De skal helst bestå af flere forskellige stammer af mælkesyreproducerende bakterier. Der er flere produkter på markedet, som ex:
Symbioflor+ Kapsler, 4 forskellige levende bakteriekulturer
Maxiflor Kapsler, 11 forskellige frysetørrede bakteriekulturer
Multidophilus Kapsler, 3 forskellige frysetørrede bakteriekulturer
Paragurt Tabletter, 1 frysetørret bakteriekultur

Andre ting, som er et forsøg værd:

Pebermynte Har været brugt siden oldtiden, især i Ægypten og Mellemøsten pga. den gavnlige effekt på fordøjelsen. Mindsker samtidig mængden af tarmluft.
Pebermynte tabletter 2 tabletter 3 gage daglig
Pebermynte-te Gerne 1 kop stærk peppermynte te efter måltider, ialt 3-4 kopper daglig
Pebermynteolie Fås i kapsler af 200 mg. Tag 3 kapsler daglig (med rigelig væske)
Ingefær Har været anvendt i kinesisk medicin i 2500 år pga. gavnlig effekt på fordøjelsen.
Ingefær-kapsler 400-500 mg 1-2 stk. 3 gange dgl.

Medicin:

Nedenstående er håndkøbsmedicin, som du i sværere tilfælde kan prøve dig frem med:

Imogas (Simeticon) Kapsler á 240 mg, 3 stk. dgl.
Aeropax (Dimeticon) Tyggetabletter á 40 mg, 2-3 stk. 3-4 gange dgl.
Imodium Plus (Loperamid + Simeticon). Kapsler. Kun hvis der samtidig er diaré. kapsler á 4 mg, højst 4 stk. pr. døgn.